Holdbeskrivelser
AquaFitness:
Aerobic i vand, der effektivt træner alle muskler samtidig med at der er minimal belastning på led. Træningsformen er optimal til genoptræning, men også dem der er i god form vil blive udfordret. Træningen foregår i det store bassin i svømmehallen.
BodyCombat:
BodyCombat er en sjov og hård time, hvor intensitet, puls og høj forbrænding er i fokus. Timen er sammensat af bevægelser og serier, der henter inspiration fra kampsportsgrene som boksning, karate og taekwondo. Timen foregår uden brug af redskaber. Ud over at forbedre figuren, har BodyCombat til formål, at forbedre din kondition, styrke din krop og øge din koordinationsevne og kropsbevidsthed.
Kort sagt en simpel men hård træningsform, der henvender sig til alle, der kan lide tempo og sved på panden.
BodyPump:
En time som træner og toner dine muskler og kombinerer de mange fordele ved styrketræning med konditionstræning.
Der arbejdes med vægtstænger og skiver i forskellig størelse efter eget ønske.
Pump resulterer, trods navnet ikke i store pumpede muskler, men fokuserer på toning og markering af alle kroppens muskler.
Der arbejdes med forholdsvis lav belastning og mange gentagelser og intensiteten er høj, hvilket giver en høj kalorieforbrænding.
En time der bør prøves af alle!
Fit Kids (9-11år):
Motiverende kombination af konditions- og styrketræning. Holdene indeholder styrketræning, aerobic, boldtræning, fitnessboxing og meget mere. Formålet er ganske enkelt at ha´ det sjovt samtidig med at vi træner effektivt. Vi arbejder med en legende tilgang til træningen. Holdet varetages af fagligt kompetente instruktører, der sikrer at træningen foregår på den rigtige måde.
Fit Teens (12-14 år):
Motiverende kombination af konditions- og styrketræning. Holdene indeholder styrketræning, aerobic, boldtræning, spinning, fitnessboxing og meget mere. Formålet er ganske enkelt at ha´ det sjovt samtidig med at vi træner effektivt. Holdet varetages af fagligt kompetente instruktører, der sikrer at træningen foregår på den rigtige måde.
Flad mave/stærk ryg:
Dette hold har kort og godt til formål at gøre din mave fladere og stærkere. Dette gøres ved effektiv træning af de dybe mavemuskler (m. transversus abdominis). Som sidegevinst styrker mange af øvelserne også lænden. For at få den flade mave skal der ligeledes forbrændes fedt/kalorier. En del af denne time består derfor også af pulstræning.
FysioTræning (V. fysioterapeut Jette Schousboe):
Hvis du har problemer med ryggen eller gerne vil undgå at få det er FysioTræning det helt rigtige for dig.
Hele kroppens muskulatur trænes, men der er særligt fokus på mave og lænd = kropsstammen. Netop kropsstammens muskler er utrolig vigtige, da det er disse der sørger for stabilitet omkring rygsøjlen.
Pilates:
Pilates er genial træning for især ryg, mave og holdning. Styrkeøvelserne kombineres med den dybe vejrtrækning, hvilket bevirker en afstressende effekt på krop og sjæl. Kroppen bliver stærk og smidig. Når først grundprincipperne er indlært, kan de nemt overføres til dagligdagen, så vi husker at sidde og gå med korrekt holdning.
Power Yoga:
Power Yoga er en fantastisk træningsform der giver en lang række fordele: 1.Afstressning og afspænding. 2.Opstramning af hele kroppen. 3.Mærkbar øget smidighed. 4.Øget styrke, stabilitet og muskelkontrol. 5.Bedre balance. 6.Bedre og dybere vejrtrækning. 7.vægttab og bedre fordøjelse. 8.Lavere blottryk og kolesteroltal. 9.Bedre holdning, som giver mindre stress og smerte i nakke, skuldre og ryg. 10.Øget kropsbevidsthed.
Puls/Toning
En time for dig som gerne vil forbrænde en masse kalorier samt tone/opstramme kroppen. Timen indledes med fælles opvarmning, hvorefter vi arbejder med hård intervaltræning. Her veksles der mellem styrketræning og kredsløbstræning i stationer som vil være forskellige fra gang til gang. Der vil være ganske lidt koreografi på timen hvilket gør, at ALLE kan være med.
SeniorTræning:
Vi starter med fælles opvarmning for at få pulsen op og gang i leddene. Derefter arbejder vi i styrketræningsmaskinerne og afslutter med fælles udstrækning. Der er instruktør tilstede under hele træningen.
Ski-træning:
Styrke- og stabilitetstræning for hele kroppens muskulatur, med særligt fokus på benene og balder. På holdet får du trænet alle relevante muskler før skiferien, hvilket reducerer skadesrisikoen betydeligt samtidig med at den øgede styrke og stabilitet vil forbedre dit skiløb. Træningen varetages af fysioterapeut.
Spinning (Suunto):
Spinning er instruktørstyret cykling på stationær cykel til motiverende musik. Der er intervaller af forskellig varighed/tempo og der skiftes mellem siddende og stående kørsel. Intensiteten er høj og du vil opnå meget høj forbrænding og effektiv konditionstræning. Suunto er vores unikke pulstræningssystem der gør din træning endnu mere effektiv og motiverende. Det er frivilligt om du vil have pulsbælte på. Der kan både anvendes spinningsko (Look & SPD) og almindelige sko.
Spinning Intro:
Timen for dig der aldrig har prøvet spinning før. Der bliver instrueret i korrekt indstilling af cyklen og i spinning-teknik.
Timen foregår i et behersket tempo med indlagte pauser undervejs. Der kan både anvendes spinningsko (look & SPD) og almindelige sko.
Stram op:
Super effektiv træning med fokus på mave, baller og lår. Holdet består hovedsageligt af øvelser for de 3 fokusområder, men vil være blandet med pulstræning samt enkelte øvelser for resten af kroppen. Holdet er for alle, der ønsker en effeltiv og opstrammende time.
Switching Cirkeltræning:
Hurtig og effektiv træning af hele kroppen i vores unikke cirkeltræningssystem Switching. Switching er en kombination af styrketræning og konditionstræning og meget velegnet til toning af kroppens muskler og vægttab.
Zumba:
Zumba er den hurtigst voksende dansebaserede fitnessform i verden, hvor motionister i alle aldre forelsker sig i den smittende latinamerikanske musik, de meget nemme danse-fitness moves og de store kropsrelaterede fordele. Det er sjovt, effektivt, opstrammende, konditionsgivende og særdeles fedtforbrændende. Du behøver ikke at kunne danse eller bare noget der ligner. Zumba er for ALLE.